Økonomisk Eksperimentarium banner
Forside Spil Artikler Ordliste Om projektet

ØKONOMISKE GRUNDBEGREBER
Markedsøkonomi og planøkonomi
Dansk blandingsøkonomi
Det økonomiske kredsløb

MARKEDER
Produktmarkeder
Finansielle markeder
Arbejdsmarkedet er også et marked
Arbejdsmarkedet og den danske model
Flexicurity-modellen

PRIVAT ØKONOMI
Årsopgørelsen
Investeringer

FORBRUG
Forbrugsgoder
Børn
Bolig

UDDANNELSE OG JOB
Uddannelsesstruktur og jobs
CV

FORSIKRING OG PENSION
Skades- og arbejdsløshedsforsikring
Pension

VELFÆRDSSAMFUND
Velfærdssamfund – hvad er det?
Velfærdssamfundets udfordringer
Statens budget
Vækst

VÆKST

Den årrække, hvor velfærdssamfundet har udviklet sig markant, er kendetegnet ved en stor stigning i samfundets økonomi. I perioden fra 1950 til 2000 er Bruttonationalproduktet (BNP) næsten blevet firedoblet. Det svarer til en gennemsnitlig vækstrate på 2,5 % om året.

Bruttonationalprodukt
Bruttonationalproduktet er en slags målestok for velstand. BNP beregnes ved at sammenregne markedsprisen for landets samlede produktion på et år. Det gælder private og offentlige virksomheder og det gælder både produktion af varer og tjenesteydelser. Med andre ord, medregnes al produktion, hvor der er sket en værditilvækst. Overførselsindkomster er således ikke indregnet. Produktion i hjemmene og frivilligt arbejde er heller ikke indregnet, selvom der faktisk er tale om produktion af mad, vask, pleje og rengøring.

Vækst
Når vi skal måle den økonomiske vækst tager man udgangspunkt i BNP, som er opgjort i faste priser. Det vil sige at man tager højde for, at der på f.eks. 50 år har vært en betragtelig inflation. (1 krone i 1950 repræsenterede en højere værdi end 1 krone i 2000). Således får man et billede af, hvor stor den økonomiske vækst reelt har været. Derefter beregner man den procentvise stigning / fald fra det forrige år. Herved beregnes ”samfundsvæksten” også blot kaldet ”væksten”.

Stagnation og recession
Vi hører ofte udtryk som ”vi må holde hjulene i gang”. Det er et udtryk for, at samfundet kommer i store vanskeligheder, hvis væksten falder, stagnerer eller ligefrem kommer under 0.

Når BNP ”står i stampe” kaldes situationen stagnation og når landets BNP falder i mindst to kvartaler kaldes det recession. Der kan være mange årsager til, at væksten ikke opretholdes, men uanset årsagerne sker der en kædereaktion, hvor flere bliver arbejdsløse, når der produceres mindre, skattegrundlaget bliver mindre og staten får mindre i skat, der er færre penge til velfærdsydelser i den offentlig sektor, der fyres medarbejdere, købekraften bliver mindre, der sælges færre varer, der fyres medarbejder i produktionsvirksomheder osv. osv.


I Økonomispillet kan samfundsvæksten til enhver tid aflæses under grebet ”Samfundets økonomi”. Der vises en kurve med vækstraten, som den har udviklet sig under spillet. Spillerne kan ikke påvirke vækstraten, den fremkommer tilfældigt og forandrer sig fra spil til spil. Konsekvenserne af f.eks. lav vækstrate er, at spillerne hyppigere vil blive udsat for arbejdsløshed. Desuden påvirker samfundsvæksten kurser på aktier og obligationer.


Økonomisk Eksperimentarium - Zebra Media 2012