Økonomisk Eksperimentarium banner
Forside Spil Artikler Ordliste Om projektet

ØKONOMISKE GRUNDBEGREBER
Markedsøkonomi og planøkonomi
Dansk blandingsøkonomi
Det økonomiske kredsløb

MARKEDER
Produktmarkeder
Finansielle markeder
Arbejdsmarkedet er også et marked
Arbejdsmarkedet og den danske model
Flexicurity-modellen

PRIVAT ØKONOMI
Årsopgørelsen
Investeringer

FORBRUG
Forbrugsgoder
Børn
Bolig

UDDANNELSE OG JOB
Uddannelsesstruktur og jobs
CV

FORSIKRING OG PENSION
Skades- og arbejdsløshedsforsikring
Pension

VELFÆRDSSAMFUND
Velfærdssamfund – hvad er det?
Velfærdssamfundets udfordringer
Statens budget
Vækst

STATENS BUDGET

Staten får sine indtægter fra moms, arbejdsmarkedsbidrag, person- og erhvervsskatter, afgifter og i øvrigt mindre indtægter fra f.eks. renter. Statens indtægter og udgifter fremgår af statens budget, Finansloven.


Hver enkelt spillers biddrag til statens indtægter ses af grebet ”Samfundets økonomi / statens budget”


Du har bidraget til staten med følgende:

Skat af indkomst, kapitalgevinster o.l.:
Som enkeltperson betaler man forskellige skatter, f.eks. skat af den personlige indkomst.

Personskatter:
Hvor det er personens indkomst, der beskattes af især indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag.

Selskabsskat m.v.:
Hvor det er virksomheden der betaler skat af overskuddet.

Skat af formue, ejendom og besiddelser:
Hvor en person eller en virksomhed betaler skat af værdier som: ejendom, formue, aktier, anparter m.m.

Afgifter på varer og tjenester:
En form for skat, der lægges på forbrug af særlige varer og tjenester, f.eks. biler samt moms, told og tingslysningsafgift.

I alt:
Hvad du gennem skatter og afgifter har betalt til staten.

Du har kostet staten følgende:

Generelle offentlige tjenester:
Offentlige tjenesteydelser, som stilles gratis til rådighed for kollektivet og dermed ikke fungerer på markedsvilkår, f.eks. folketinget, skattevæsen, finans- og udenrigstjeneste, u-landsbistand m.m.
Udgør ca. 14 % af statens samlede udgifter.

Forsvar:
Udgifter til det militære forsvar: hæren, flyvevåbenet, søværnet og civilforsvaret, som løser nationale og internationale opgaver.
Udgør ca. 3% af statens samlede udgifter.

Offentlig orden og sikkerhed:

Domstole, politi, fængsler, brandvæsen
Udgør ca. 2 % af statens samlede udgifter.

Økonomiske anliggender:
Udgifter til eksportfremstød, skovbrug, energi, råstofudvinding, bygge- og anlægsarbejder, transport, kommunikation, landbrugsstøtte m.m.
Udgør ca. 6 % af statens samlede udgifter.

Miljøbeskyttelse:
Håndtering af affald, spildevand, forurening samt natur- og miljøbeskyttelse.
Udgør ca. 1 % af statens samlede udgifter.

Boliger og offentlige faciliteter:
Boligbyggeri, byudvikling, vandforsyning, gadebelysning m.m.
Udgør ca. 1 % af statens samlede udgifter.

Sundhedsvæsen
Især regionernes udgifter til sygehuse, praktiserende læger, tandlæger, sygesikring, apparater, udstyr og medicin.
Udgør ca. 15 % af statens samlede udgifter.

Fritid, kultur og religion:
Dækker statens og kommunernes tilskud til sports- og fritidsklubber, kunst- og kulturinstitutioner, radio, TV og religiøse organisationer.
Udgør ca. 3 % af statens samlede udgifter.

Undervisning:
Dækker over kommunernes og statens udgifter til undervisning fra 0. klasse til universitetsgrad.
Undervisning udgør sammenlagt ca. 13 % af statens samlede udgifter.

Folkeskole:
Især kommunernes udgifter til folkeskolen, ungdoms- og efterskole samt f.eks. specialundervisning.

Ungdomsuddannelsesniveau:
De uddannelser man kan begynde på efter 9. klasse: Social- og sundhedsuddannelser, erhvervsuddannelser samt de studieforberedende uddannelser, Gymnasier og HF.

Højere og videregående uddannelser:
De korte (2-3 år), de mellemlange (3-4,5 år) og lange (5-6 år) uddannelser.

Social beskyttelse:

Den største andel af bruttonationalproduktet går til sociale – især kommunale - velfærdsforanstaltninger, hvor især børn og familier samt syge og gamle modtager hjælp i form af forebyggende tiltag, institutioner og kontante ydelser.
Social beskyttelse udgør sammenlagt ca. 43 % af statens samlede udgifter.

Sygdom og invaliditet:
Overførselsindkomster fra det offentlige som sygedagpenge og revalidering samt udgifter til f.eks. flexjob, arbejdsprøvning og handicapforsorg.

Alderdom:
Overførsler som førtidspension og folkepension samt udgifter til hjemmepleje, plejehjem og f.eks. hjælpemidler.

Familie og børn:
Kontante ydelser til børnefamilier som barsels- og børnepenge.  Vuggestuer, børnehaver samt indsatser for særligt udsatte børn og familier.

Arbejdsløshed:
Overførsler fra det offentlige til arbejdsledige.

Bolig:
Især boligsikring, som er et tilskud man kan søge til huslejen.

Sociale ydelser:
Individuelle ydelse til personer, der er særligt vanskeligt stillet f.eks. alkohol- og stofmisbrugere, fattige m.m.

Social beskyttelse
Øvrige udgifter til social beskyttelse, som ikke er medtaget i de 6 ovennævnte kategorier samt forskning og udvikling på området.

I alt
De udgifter samfundet har haft på dig, dog er nogle af tallene gennemsnitstal

Total
Forskellen mellem, hvad staten har haft af indtægter og udgifter på dig.


I Økonomispillet kan spillerne under grebet ”Samfundets økonomi / statens budget” se, hvad spillerens skole og uddannelsesforløb har kostet staten. Udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse beregnes også på baggrund af spillet.

Alle øvrige udgifter staten har for den enkelte er beregnet ud fra gennemsnitstal.


Økonomisk Eksperimentarium - Zebra Media 2012