Økonomisk Eksperimentarium banner
Forside Spil Artikler Ordliste Om projektet

ØKONOMISKE GRUNDBEGREBER
Markedsøkonomi og planøkonomi
Dansk blandingsøkonomi
Det økonomiske kredsløb

MARKEDER
Produktmarkeder
Finansielle markeder
Arbejdsmarkedet er også et marked
Arbejdsmarkedet og den danske model
Flexicurity-modellen

PRIVAT ØKONOMI
Årsopgørelsen
Investeringer

FORBRUG
Forbrugsgoder
Børn
Bolig

UDDANNELSE OG JOB
Uddannelsesstruktur og jobs
CV

FORSIKRING OG PENSION
Skades- og arbejdsløshedsforsikring
Pension

VELFÆRDSSAMFUND
Velfærdssamfund – hvad er det?
Velfærdssamfundets udfordringer
Statens budget
Vækst

VELFÆRDSSAMFUND, HVAD ER DET?

Hvordan kan ”velfærdssamfundet” defineres?
Vi er vist alle enige om, at vi i Danmark lever i et velfærdssamfund, og at det er værd at bevare. De flest har også en forestilling om, hvad velfærdssamfundet består af, men nogen helt præcis definition af velfærdssamfund findes ikke. Men nogle gode bud findes: et velfærdssamfund må være et demokratisk samfund, et folkestyre, hvor alle har helt basale rettigheder som ytrings-, presse- og forsamlingsfrihed.
Dertil kommer, at vi har en høj levestandard. Velfærdssamfundet bygger også på et ønske om at skabe lige muligheder for at alle, og at alle kan udnytte sine evner og udfolde sine interesser. Endelig er man i et velfærdssamfund parat til at regulere markederne og den fri konkurrence for at sikre en rimelig ligelig fordeling af  goderne. Ingen skal leve i fattigdom og samtidig er det ud fra en samfundsmæssig betragtning vigtigt, at sikre en social balance og stabilitet i samfundet. Netop i fordelingen og omfordelingen af goderne spiller den offentlige sektor en meget stor rolle.

Den offentlige sektors rolle i velfærdssamfundet
Den offentlige sektor står for f.eks. skoler, uddannelsesinstitutioner, sygehuse og pension. Det er alle eksempler på såkaldte universelle velfærdsordninger. Det er hjælp og ydelser som enhver har ret til, når behovet opstår.

For at drive sygehuse og skoler, udbetale pensioner og kontanthjælp, anlægge veje og meget mere er det nødvendigt, at staten, regionerne og kommunerne som står for at forvalte og administrere den fælles økonomi, har en indtægt.

Statens indtægt kommer hovedsagelig fra skatter og afgifter som alle skal betale, og det er en vigtig pointe, at alle bidrager kollektivt og selvom man f.eks. har betalt meget i skat har man ikke adgang til bedre eller hurtigere sygehusbehandling på offentlige sygehuse, end alle andre. Og den arbejdsløse, som måske ikke har betalt store i skat har også ret til en langvarig og dyr behandling.

Den offentlige sektor – hvad bruges pengene til?
Den offentlige sektor er garant for, at vi kan have et velfærdssamfund. Den offentlige sektor forvalter ca. 50 % af landets samlede indkomst, også kaldet bruttonationalproduktet (BNP).

Den offentlige sektor spiller en vigtig rolle i forhold til at infrastrukturen som veje, trafik og kommunikation fungerer og kan anvendes af privat personer og virksomheder. Staten har gennem tiderne optaget lån, som der nu skal betales renter og afdrag på. I kroner og øre er det dog slet ikke her staten bruger mange penge. De to største udgiftsposter er velfærdsydelser og overførsler.

Serviceydelser
Mange af de opgaver som løses af den offentlige sektor er serviceydelser. Den offentlige sektor producerer ikke mange industrielle produkter og varer, men en masse ydelser som typisk er meget arbejdskraftintensive. Der er et stort personale på en hospitalsafdeling, mange pædagoger i børnehaven, mange ansatte i kommunale administrationer osv. Derfor er lønninger en meget stor del af den offentlige sektors udgifter og den offentlige sektor er derfor også en vigtig spiller på arbejdsmarkedet.

Overførsel af indkomst
En anden meget stor udgift er overførsler. Vi taler om indkomstoverførsler, når personer der på grund af sygdom, alderdom, arbejdsløshed eller studier ikke har nogen erhvervsindkomst, men i stedet modtager penge fra staten. Det er f.eks. pensioner ved sygdom og alderdom, arbejdsløshedsunderstøttelse, barsels- og sygedagpenge, kontanthjælp, børnecheck, uddannelsesstøtte, ældrecheck m.m. Nogle af disse indkomstoverførsler er universelle, mens andre, som f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse kræver, at man har betalt medlemsbidrag til en A-kasse.

Godt 40-45 % af de samlede udgifter anvendes til overførsler, så det siger noget om, hvor vigtig omfordelingen er i et velfærdssamfund. Det siger også noget om, hvor sårbart det er, f.eks. i perioder med stor arbejdsløshed og i perioder med ændringer i befolkningssammensætningen.


Økonomisk Eksperimentarium - Zebra Media 2012