Økonomisk Eksperimentarium banner
Forside Spil Artikler Ordliste Om projektet

ØKONOMISKE GRUNDBEGREBER
Markedsøkonomi og planøkonomi
Dansk blandingsøkonomi
Det økonomiske kredsløb

MARKEDER
Produktmarkeder
Finansielle markeder
Arbejdsmarkedet er også et marked
Arbejdsmarkedet og den danske model
Flexicurity-modellen

PRIVAT ØKONOMI
Årsopgørelsen
Investeringer

FORBRUG
Forbrugsgoder
Børn
Bolig

UDDANNELSE OG JOB
Uddannelsesstruktur og jobs
CV

FORSIKRING OG PENSION
Skades- og arbejdsløshedsforsikring
Pension

VELFÆRDSSAMFUND
Velfærdssamfund – hvad er det?
Velfærdssamfundets udfordringer
Statens budget
Vækst

BOLIGER

Udgiften til bolig er den højeste post på budgettet
Boligomkostninger vil livet igennem være den største af alle udgifter i den private økonomi, så valg af bolig er af stor betydning. Valg af bolig afhænger naturligvis af økonomi, men i høj grad også af, hvor man er i livet.

Man skelner mellem leje- og ejebolig.

Lejeboliger
Af lejeboliger er der flere forskellige typer:

Kollegie
Kollegie er en lejebolig, typisk et værelse med adgang til fællesfaciliteter, som er forbeholdt studerende. Kollegieværelser formidles via kollegiekontorer i de større byer.

Private lejeboliger
Private lejeboliger er typiske lejligheder i byejendomme, som er ejet af private personer eller selskaber. Til private lejeboliger hører også de værelser og lejligheder, hvor man lejer sig ind i folks privat boliger og ofte bor der sammen med ejeren.

Almene boliger
Almene boliger (tidligere kaldet sociale boliger eller almennyttige boliger) er opført med statslig eller kommunal støtte. I praksis er det ofte boligorganisationer, der står for både byggeri, administration og udlejning. De støttede boliger er både familie-, ungdoms- og ældreboliger. Kommunerne råder ofte over en mindre andel af disse boliger, så man hurtigt kan anvise en bolig til mennesker med særlige behov.

Der er ca. 560.000 almene boliger, så de udgør en stor del af den samlede boligmasse. Det svarer til at ca. hver femte bolig, er en almen bolig.

Lejebolig er fleksibelt
Via lejeloven er der opsat en række regler for udlejning af lejebolig. Ejer og lejer indgår en kontrakt, hvoraf lejemålets størrelse, huslejens størrelse, størrelse af depositum, opsigelsesvarsel, vedligeholdelse og forhold omkring fraflytning skal fremgå. Lejeboligen er fleksibel på den måde, at den ganske vist ofte er svær at få fat i, men nem at komme af med. Ud over opsigelsesvarslet hæfte lejeren ikke for udgifter. For unge, som stadig studerer, påtænker studieophold i udlandet, skal kunne flytte efter job osv. er en lejebolig attraktiv. En lejebolig må fremlejes i perioder mellem 3 måneder – 3 år, hvis man er midlertidigt bosætter sig andre steder.

Af Lejeloven fremgår det klart, hvilke regler udlejer og lejr skal overholde

Ejeboliger kan være en god investering
En bolig danner rammen om det liv man gerne vil leve og der er mange hensyn at tage, når man vælger bolig. Familiens størrelse, boligens beliggenhed og ikke mindst økonomi spiller en stor rolle. Man køber ikke en ny bolig kontant. Som udgangspunkt har man sikkert selv en  boligopsparing. Restbeløbet må man så forsøge at låne i en bank eller et realkreditinstitut. Der findes flere forskellige lånetyper og rentesatser, så man må undersøge bankers og realkreditinstitutters låne tilbud nøje.

Derefter må man vurdere, om økonomien kommer til at se fornuftig ud i forhold til husstandens indtægter. Renteudgifter til boliglån kan trækkes fra i skat, så det er den såkaldte nettohuslejen man skal kikke på.

Dernæst spiller den opsparing man med tiden får i ejerboligen en rolle. Og da boligpriserne målt over en 10-årig periode sandsynligvis stiger, kan man se frem til en såkaldt arbejdsfri gevinst, hvis konjunkturerne vel at mærke er positive.

Når man betaler renter og afdrag på boliglånet kommer man i realiteten til at eje mere og mere af sin bolig selv. Efter typisk 30 år har man betalt lånet tilbage til bank eller realkreditinstitut og man ejer selv sin bolig. I virkelighedens verden vil mange boligejere dog have optaget nye lån i boligen til f.eks. reparationer og ombygning. Forbedringer, som dog også kan få prisen til at stige. Ofte viser en ejerbolig sig at være en god investering, samtidig med man har boet godt.

Der findes flere typer af ejeboliger:

Hus
Når man vælger at købe hus, er det ofte på et tidspunkt, hvor man med nogen sikkerhed ved, at man vil blive i området for en årrække. Man har måske job, børnene går i skole, indtægterne er stabile osv. Det er dyrt at sælge, købe og flytte, så økonomien i huskøb ser mest fornuftig ud, hvis man kan blive i huset i en årrække.

Ejerlejligheder
Ejerlejligheder er boliger, som er en del af en større ejendom, typisk en etageejendom. Ejeren ejer selve lejligheden, mens trappeopgang, kælder, tørreloft og evt. gård ejes i fællesskab. For boliglån gælder samme regler som ved huskøb.

Andelsbolig
En andelsboligforeninger ejer og driver en ejendom, hvor andelshavene bor. Andelshaverne ejer ikke en lejlighed, men det andelsbevis man i praksis køber, giver ret til at bo i lejligheden. Har man lånt penge til andelsbeviset, måske 1 mio. kr. skal man hver måned afbetale på lånet. Andelsboligforeningen har sandsynligvis også lånt penge til køb af den oprindelige ejendom. Et lån andelshaven skal være med til at afdrage. Derfor kommer en boligafgift (en slags husleje) til andelsboligforeningen, som skal dække udgifter til foreningens lån, drift og vedligehold. Alle andelshavere hæfter solidarisk, så hvis taget skal fornyes, betaler man i fællesskab. Et andelsbevis kan sælges videre.


I Økonomispillet kan man leje lejlighed eller købe forskellige hustyper under grebet ”Indbøb, børn og boliger / boliger”.

I Økonomispillet er udgifter til el, vand og varme indregnet i lejeboligers årlige husleje. 

Inden man køber et hus, kan man vælge lånets løbetid og aflæse størrelsen på afdrag og renter samt beregne, hvad lånet koster.

Rentefradragene fra boliglån fremgår af grebet  ”Konto, skat og investeringer / årsopgørelse”

Afbetaling på boliglån fremgår af grebet ”Konto, skat og investeringer / årsopgørelse”. Desuden dækker posten ”Samlede boligomkostninger ” over udgifter som ejendomsskat, renovation, el, vand og varme.

Økonomisk Eksperimentarium - Zebra Media 2012