Økonomisk Eksperimentarium banner
Forside Spil Artikler Ordliste Om projektet

ØKONOMISKE GRUNDBEGREBER
Markedsøkonomi og planøkonomi
Dansk blandingsøkonomi
Det økonomiske kredsløb

MARKEDER
Produktmarkeder
Finansielle markeder
Arbejdsmarkedet er også et marked
Arbejdsmarkedet og den danske model
Flexicurity-modellen

PRIVAT ØKONOMI
Årsopgørelsen
Investeringer

FORBRUG
Forbrugsgoder
Børn
Bolig

UDDANNELSE OG JOB
Uddannelsesstruktur og jobs
CV

FORSIKRING OG PENSION
Skades- og arbejdsløshedsforsikring
Pension

VELFÆRDSSAMFUND
Velfærdssamfund – hvad er det?
Velfærdssamfundets udfordringer
Statens budget
Vækst

FINANSIELLE MARKEDER

Fra byttehandel til penge
Finansielle markeder omfatter markeder for køb og salg af obligationer, aktier, og valuta.  Hvorfor er det overhovet nødvendigt med finansielle markeder, køber og sælger kan jo bare bytte med hinanden? Kartoffelavleren og grisehandleren kan jo bare bytte 10 sække kartofler med en gris. Forestiller man sig, at kartoffelavleren gerne vil spare op til en kalv, der koster 20 sække kartofler, har han et problem. Kartoflerne bliver for gamle og mister værdi. Det kan også være, at den person, der gerne vil sælge en kalv ikke er interesseret i kartofler, og så må bønderne have gang i flere byttehandler. Her kommer pengene ind i billedet som et smart betalingsmiddel, der dels er accepteret af alle handlende og dels kan gemmes og endog forøges, indtil man har sparet det fornødne op.

Fra mønter til elektroniske betalinger
Vi ved fra arkæologiske fund, at mønter er fremstillet før Kristi fødsel, men det er først i 1800-tallet, at de anvendes af alle som betalingsmiddel. De første mønter blev fremstillet i ædelmetaller og udgjorde således en værdi i sig selv, og institutioner (centralbanker) kontrollerede, at der ikke blev snydt med guldindholdet og stemplede med et sejl, som garanti for, at guldindholdet var korrekt. Dermed var de første mønter skabt. Frem for at gå med guldet i lommene, begyndte man at lagre guldet i Nationalbanken og i stedet trykke pengesedler, som så repræsentere en vis mængde guld. En pengeseddel er ikke af stor værdi i sig selv, men når vi alligevel gerne vil tage imod en 1000-kroner seddel er det fordi man har tillid til at andre også vil acceptere den som betalingsmiddel. I de senere år er også pengesedlerne blevet forældet og vores formue fremgår blot af et regneark i banken og køb og salg foregår ved elektroniske overførsler.

Bankernes rolle
Til at formidle mønter, sedler og nu elektroniske betalinger har vi bankerne. Har man likvide midler, som er formue, der ikke er bundet i ejendom, kunst eller lignende vil de typisk stå i banken. Her får bankkunden en lille rente for at lade sine likvide midler stå i banken. Banken har derefter mulighed for at låne pengene ud til en privat person eller måske en virksomhed, som har brug for penge til eksempelvis at udbygge sin fabrik. Således formidler bankerne penge mellem indlånere og udlånere, uden at småspareren løber nogen risiko.

De finansielle markeder, også kaldet kapitalmarkeder formidler mange forskellige finansielle produkter, hvor de mest almindelige er obligationer og aktier.


Økonomisk Eksperimentarium - Zebra Media 2012