Økonomisk Eksperimentarium banner
Forside Spil Artikler Ordliste Om projektet

ØKONOMISKE GRUNDBEGREBER
Markedsøkonomi og planøkonomi
Dansk blandingsøkonomi
Det økonomiske kredsløb

MARKEDER
Produktmarkeder
Finansielle markeder
Arbejdsmarkedet er også et marked
Arbejdsmarkedet og den danske model
Flexicurity-modellen

PRIVAT ØKONOMI
Årsopgørelsen
Investeringer

FORBRUG
Forbrugsgoder
Børn
Bolig

UDDANNELSE OG JOB
Uddannelsesstruktur og jobs
CV

FORSIKRING OG PENSION
Skades- og arbejdsløshedsforsikring
Pension

VELFÆRDSSAMFUND
Velfærdssamfund – hvad er det?
Velfærdssamfundets udfordringer
Statens budget
Vækst

PRODUKTMARKEDER

Produktmarkeder er en fællesbetegnelse for alle de aktiviteter der knytter sig til produktion, salg og køb af varer og tjenesteydelser.
Virksomheder handler med hinanden. Virksomheder sælger til engrosvirksomheder eller forretninger, som videresælger til den enkelte forbruger. Der sker altså masser af  økonomiske aktiviteter på kryds og tværs mellem virksomheder og husholdninger.
Disse aktiviteter inddeler man traditionelt efter erhverv i tre grupper: primære, sekundære og tertiære erhverv.

Primære erhverv
De primære erhverv udnytter naturressourcerne og dyrker jorden eller udvinder råstofferne. Erhverv som f.eks. landbrug, fiskeri, gartneri, skovbrug, gas- og olieudvinding.

Historisk set har Danmark været et landbrugssamfund og hovedparten af den økonomiske aktivitet har været knyttet til de primære erhverv. For knap 200 år siden udgjorde de økonomiske aktiviteter indenfor de primære erhverv mere end halvdelen af samfundets samlede økonomiske aktiviteter. Over tid har forholdet mellem forskellige erhverv ændret sig meget, og i dag udgør de primære erhverv kun ca. 5 % af alle økonomiske aktiviteter.

De sekundære erhverv
De sekundære erhverv er industri- og fremstillingserhverv, hvor naturressourcerne forarbejdes på store industrianlæg, fabrikker eller værksteder.  Eksempelvis fødevare-, papir-, møbel-, jern- og metalindustrier samt alle virksomheder indenfor bygge- og anlægssektoren.

De arbejdspladser der de sidste 200 år er forsvundet indenfor landbrug, fiskeri og andre primære erhverv er især blevet erstattet af nye jobs inden for de sekundære erhverv. I slutningen af 1800-tallet blev den industrielle produktionsform mere og mere udbredt og Danmarks skiftede fra at være landbrugssamfund til at være industrisamfund.

I dag er beskæftigelsen indenfor industrien faldet markant. Produktionen er automatiseret, standardiseret og effektiviseret, så man behøver færre medarbejder for at producere det samme. I dag bidrager industriproduktion med godt 20 % af samfundets samlede værditilvækst.

De tertiære erhverv
De tertiære erhverv er alle serviceerhvervene, som leverer service og tjenesteydelser. Det er erhverv indenfor både den private og den offentlige sektor som f.eks. kommunikation, undervisning, transport, handel, bankvirksomhed, sundhedssektoren m.v.

De tertiære erhverv udgør i dag lang størstedelen af alle økonomiske aktiviteter, men allerede i 1820 stod serviceerhvervene for 26 % af alle økonomiske aktiviteter, så service og tjenesteydelser har gennem mange år været vigtige for samfundets økonomiske aktiviteter, også selvom der ikke produceres noget egentligt håndgribeligt produkt.  I dag udgør de tertiære erhverv mere end 70 % af de samlede økonomiske aktiviteter. Mere end 70 % af alle i beskæftigelse arbejder inden for servicefagene, ca. halvdelen heraf i den offentlige sektor og den anden halvdel i den privat sektor.

I 1990’erne omdøbte vi samfundet fra industrisamfundet til informationssamfundet. Den digitale kommunikation tog fart og brancher knyttet til informationsteknologien var i stor vækst.

I dag taler vi om oplevelsesøkonomi og kalder os et kultursamfund, hvor vi flytter en del af vores forbrug fra materielle goder til opleveler i form af teater, kunstudstillinger, ekstremsport, rejser osv.

Historien om, hvordan produktionen og arbejdet er flyttet fra landbrug, over industri til serviceydelser er også historien om, at samfundsøkonomien har været i uafbrudt vækst, omend der har været krøller på kurven undervejs. Den økonomiske vækst er i store træk kommet alle til gode, så vi har kunnet ændre vores forbrug fra fornødenheder som mad og tøj, over bekvemmeligheder som hus og bil og nu til fornøjelser som rejser og kultur.

Ser man på, hvordan vi fordeler vores private forbrug, udgør fødevarer da også en langt mindre andel af lønnen i dag og tjenesteydelser en større andel end for 60 år siden.


Økonomisk Eksperimentarium - Zebra Media 2012